Babysalmesang

Babysalmesang.05Babysalmesang efterår 2017

Babysalmesang er både sang og musik, bevægelse og rytmik for babyer, med udgangspunkt i salmer.
Et lille barn kan selvfølgelig ikke forstå salmernes ord, men de nuancerede klange og tekstens stemning sammen med enkelte ord kan godt bundfælde sig til varig glæde.
Vi synger, danser og vugger salmernes stemninger ind i de små, som oplever med alle sanserne. Der lyttes til musik, pustes sæbebobler og meget mere.
En lektion (45 min.) vil som regel starte og slutte på samme måde hver gang. De første lektioner vil være bygget op omkring de samme salmer. Vi vil bestræbe os på at lære nogle dansetrin, som vi hurtigt kan blive dus med. Når de forskellige trin og tekster så er på plads, vil lektionerne forløbe mere naturligt. Sagt med andre ord: vi tager det som det kommer – med og uden vræl…

Sang- og musikkundskaber er ingen forudsætning!
Du skal medbringe en dyne, barnet kan ligge på – så sørger vi for resten.
Det er gratis at være med, men husk at tilmelde dig i god tid – der kan max. være 10 babyer på et hold.

Babysalmesangen varetages af kirkesanger Inger Ørts.

HVEM?:
Babyer 0-10 måneder og deres forældre fra Ulfborg Sogn og fra nabosognene.

HVOR?:
Ulfkær Kirke, Kirkevænget, Ulfborg
(den røde kirke overfor Netto)

HVORNÅR?:
6 gange onsdag formiddag fra kl. 9.15 – 10.00 på følgende datoer:
Onsdag den 20. september, 27. september, 4. oktober, 11. oktober (efterårsferie uge 42), 25. oktober og 1. november.

TILMELDING:
Til Ulfborg præstegård
på tlf.: 9749 1324 eller til præstesekretær Chamilla Faust Østergaards e-mail: cmfo@km.dk
Skriv dit eget og dit barns navn, barnets alder, dit mobilnummer, e-mail og adresse.

Babysalmesangen er gratis. Tilmeldingen foregår efter ’først til mølle’-princippet og er bindende, hvorfor man også venligst bedes melde afbud ved sygdom etc.

 
En produktion fra Kirkebladet.nu