Ulfkær kirke

Ulfkær Kirke, Herredsgade 12, 6990 UlfborgKirken er åben man.-tors. kl. 8.00-15.00 samt søn- og helligdage i forbindelse med gudstjeneste.

Ulfkær Kirke, Herredsgade 12, 6990 Ulfborg
Kirken er åben man.-tors. kl. 8.00-15.00 samt søn- og helligdage i forbindelse med gudstjeneste.

Begyndelsen

I 1875 standsede det første tog ved Ulfborg Station, og med det tog udviklingen fart. Håndværk og småindustri skød op som paddehatte på den vestlige side af stationen, og befolkningstallet steg støt.
Omkring år 1900 havde byen vokset sig så stor, at en kreds af byens beboere syntes, det var på tide, at byen fik sin egen kirke, så de blev fri for at gå de 3 km til kirken i sognet.
En komité bestående af købmand J. Lauridsen, gårdejer Laurs Hansen, købmand Chr. L. Andersen, fabrikant P. Christensen og købmand Mads Pedersen påtog sig opgaven at få opført en kirke. En indsamling blev sat i gang, og i løbet af nogle få dage lykkedes det at samle så mange penge ind, at det var unødvendigt at søge staten om tilskud. I alt 200 bidragsydere havde givet 16.207 kr., hvilket må siges at være et anseeligt beløb i 1900. Hertil kommer at al kirkens inventar og udsmykning blev skænket, også byggegrunden blev skænket. Det var et medlem af komitéen, gæstgiver og købmand J. Lauridsen, der var giveren.

Der bygges

Byggeriet blev udført af lokale håndværkere, formentlig med snedkermester Jens Hansen som bygmester og Marius Bertelsen som murermester. Der er ingen beretninger om, at der skulle have været en arkitekt på byggeriet. Kirken minder om andre kirker fra samme tid, men alligevel er kirken helt sig selv og ikke noget plagiat. Stik imod skik og brug har man bygget kirken med tårnet mod øst og koret mod vest. Således kunne man mest praktisk indrette våbenhuset i tårnet og få indgang direkte fra gaden.
Kirken er bygget af røde teglsten og med tag af naturskifer, samme materiale, som byens folk brugte til deres egne huse. Kirken føjer sig da også smukt ind i bybilledet, selv om man har gjort lidt mere ud af Guds hus.
Byggestilen er en blanding af forskellige stilarter. Ved første øjekast virker bygningen tydeligt gotisk med de spidsbuede dobbeltvinduer og det lange himmelstræbende spir. Men ser man på kirkens grundplan, der med den rundbuede triumfvæg har en klar adskillelse mellem skibet og koret, er der typiske romanske træk. Det romanske finder vi også i de fine rundbuer, der som båndfrise pryder gesimsen på såvel koret som skibets gavle.
Kommer man til byen ad Torstedvej, hæver det slanke, elegante spir sig som et smukt vartegn for byen. Spiret blev i øvrigt midt under byggeriet forhøjet med 4½ alen. Det kostede 150 kr., som blev skænket til formålet.

”Hvad skal barnet hedde?”

Den nye kirke skulle nu have et navn, den kunne ikke hedde Ulfborg Kirke, for det hed middelalderkirken i sognet. Stationsbyen lå i den del af sognet, som hed Sønderkær. Før stationen blev bygget bestod Sønderkær af gårde, Ulfkær Kro og Ulfkær Apotek. Kirken kom til at hedde Ulfkær som de to sidstnævnte. Dette må siges at have bragt en del forvirring i tidens løb, især når udefra kommende skal deltage i kirkelige handlinger. Mangen en gang har bryllupsgæster mv. gjort deres entre ved Ulfborg Kirke i sikker forvisning om, at det var der, den kirkelige handling skulle foregå.

Den 23. december år 1900, 4. søndag i advent, blev kirken indviet. Kirkens første præst var Georg Andreas Olsen. Dengang som nu har Ulfborg og Ulfkær Kirke den samme præst.
Kirken blev forvaltet af en bestyrelse på tre medlemmer: sognepræsten, som var født medlem som i nutidens menighedsråd, smed Peder Nyborg og karetmager Peder Svingeltoft.

Klokkespillet

Den første klokke var en ikke særlig vellydende stålklokke, som kostede 473 kr. Den blev i 1922 erstattet af en malmklokke, der blev skænket af Niels Arbjerg. Den blev støbt på ”De Schmidtske Jernstøberier” i Ålborg og har indskriften: ”Kom! Kom! Kom! Til Herrens bad og bord! Kom, at høre livets ord. Kom og lær i kvæld og gry, Guds nåde er altid ny!”
I 1974 fik kirken skænket et klokkespil med 36 klokker af fr. Marianne Kristensen. Efter hendes ønske har de 10 største klokker som indskrift ”De 10 bud”. Klokkerne blev støbt på det hollandske støberi N/V Eijsbouts i Asten.

Altertavlen

Altertavlen er forarbejdet og skænket af snedker Jens Hansen og drejer Mads Andersen. Selve billedet er malet af Ulfborg-maleren Mads Peter Madsen også kaldet Maler Madsen. Madsen var bygnings- og kunstmaler og har en stor produktion bag sig med især hedemotiver. Alterbilledet forestiller Jesus, der tager en knælende mand i den ene hånd og peger med den anden mod ”Det ny Jerusalem”, der anes i skyen som en genspejling af det jordiske Jerusalem, der danner baggrund nederst i billedet. Det fortælles, at Madsen havde sit forlæg fra Illustreret Familiejournal.
I 2000 blev der genopsat et kors på toppen af altertavlen. Korset blev fremstillet af sløjdlærer Niels Chr. Eskildsen. Det er en kopi af det kors, der er på orgelpulpituret. Således ser man et kors, når man kommer ind i kirkerummet og ligeledes et tilsvarende, når man går ud.
De store messingstager på alteret er skænket af fru C. Mogensen, og den syvarmede lysestage af fru Borg. Altersølvet, der består af kalk, vinkande, disk og oblatæske, er skænket af fru Sine Lauritsen. Alterdugen er kniplet af Dorthea Høgsberg.
Kirkeårets forskellige liturgiske farver bliver markeret af et antependium på alterbordet.

Døbefonten

Døbefonten er af granit og samtidig med kirken. Fonten blev skænket af Kr. Lassen Vestergaard.

Prædikestolen

Prædikestolen er som alterpartiet udført af snedker Jens Hansen og drejer Mads Andersen. Det er et enkelt og fint stykke inventar i typisk renæssancestil.
I forbindelse med 100 års jubilæet blev der afsløret en ny udsmykning på prædikestolen, som er udført af farvekonsulent Erik Winckler. Det var ligeledes ham, der foreslog den effektfulde bemaling af triumfbuen, som skal symbolisere ”Jakobs-stigen”. Om udsmykningen på prædikestolen har Erik Winckler følgende forklaring: ”Man kan betragte billederne som en billedbog, der vil give associationer til begivenheder i kirkeåret. Det er en billedrække, der fremstiller Jesus som trøster, Jesus som helbreder, Jesus i Getsemane have, Golgata, nedtagelsen fra korset og Helligånden”.

Orgel

Kirken var fra begyndelsen forsynet med et harmonium. Men allerede i 1907 anskaffede man det første kirkeorgel. Det blev købt for indsamlede midler. I 1927 skænkede enkefru Marie (Kjær) Jensen et orgel med 7 stemmer, bygget af Frobenius. Kirkens nuværende orgel har 10 stemmer. Det er bygget i 1982 af Bruno Christensen og Sønner.

Mindeplade

På skibets endevæg er der en mindeplade over Thorkild Ruby. Han var født den 4. november 1925, som ældste søn af købmandsparret Theodor og Jenny Ruby. Ifølge Jenny Ruby var det Kaj Munks død, der førte ham ind i frihedskampen. Han var leder af en modstandsgruppe, som bestod af 6 klassekammerater fra Ulfborg Realskole. Der var en del tyske soldater i byen , som havde barakker og garageanlæg i nærheden af skolen. Gruppen satte den 8. august 1944 ild på et større garageanlæg, som udbrændte. Gruppens medlemmer blev få dage senere taget én for én og blev via Vestre Fængsel anbragt i Frøslevlejren. Den 29. november blev 5 af dem deporteret til den tyske koncentrationslejr Neuengamme. Thorkild Ruby døde den 24. december af lungebetændelse. De 4 kammerater kom alle hjem efter befrielsen.

Ulfkær Kirke

Ulfkær Kirke

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den midlertidige altertavle

Ulfkær Kirke har den 9. september 2012 fået en midlertidig altertavle malet af lokal kunstner, Yvonne Helene Thrane.
Yvonne Thrane er bosat i Nr. Staby. Hun er uddannet v/ Det Fynske Kunstakademis Maleskole 1986-92, og har en et-årig uddannelse v/ Diakonissestiftelsen i København på Kirkefaglig videreuddannelse.
Hent tekst om altertavlen og den symbolunivers her:
Altertavle Ulfkær Kirke

Midlertidig altertavle af Yvonne Thrane

Midlertidig altertavle af Yvonne Thrane

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
En produktion fra Kirkebladet.nu